Midt- og Vestjyllands Lokal TV Station
KulturKanalen startede i slutningen af 2013 og har sendt på Kanal Midt-Vest siden marts 2014.
Bag KulturKanalen står en række engagerede folk, som alle har deres forskellige kompetencer indenfor tv produktion. De ønsker at skabe en station med relevans for seerne i området.
KulturKanalen er indgangen til den kulturelle scene i Midt- og Vestjylland og regionen byder på en bred vifte af forskellige historiske, kunstneriske, arkitektoniske og musikalske perler, som KulturKanalen præsenterer seerne for.
Vores Programmer
Kultur programmer
Dækker blandt andet over det ugentlige kunstprogram “Kunst for Tiden” med kunstanmelder Kirsten-Marie Hedeland som vært.
Under kulturprogrammer finder du også vores historiske udsendelsrække, hvor regionens museer og kulturinstitutioner byder indenfor til et kig på deres udstillinger.
Musik programmer
KulturKanalen sætter også fokus på den musikalske del af vores kultur – dette har sin helt egen kategori.
Musikprogrammerne er et portræt af regionens musikliv. Her møder vi forskellige bands og kunstnere, som har relation til området, og vi kommer med til koncerter og andre musikarrangementer.
Det er vores mål at portrættere så nuanceret og alsidigt et billede af områdets musikscene som muligt.
Øvrige programmer
Dækker over andre forskellige programmer. Det kan blandt andet være foredrag og forfatteraftener, hvor vi er med til et spændende foredrag, besøger forfattere eller er med til forelæsninger.
KulturKanalens Medarbejdere
Kirsten-Marie Hedeland
Kirsten-Marie er studievært og tilrettelægger og har været på Kultur-Kanalen siden 2012, hvor hun har haft sit faste ugentlige kunstprogram “Kunst for Tiden”. Her møder hun kunstnere til en snak om livet med kunsten. Man får hver uge et unikt indblik i en kunstneres liv.
Kirsten-Marie er Kunstanmelder ved Kunstavisen, tekstforfatter og skriver mange tekster til og om kunstnere. Derforuden arbejder hun også som Kunstassistent i Midtjyllands Kunst Center i Bryrup.
Kirsten-Marie er også primus motor på Kultur-Kanalen og sidder som Formand for TV foreningen.
Rishiban Rudratheesan
Rishiban har de sidste otte år produceret tv og har været ansat på Kultur-Kanalen siden november 2016. Her på Kultur-Kanalen producerer han tre programmer om ugen indenfor foredrag, museumsbesøg, natur, historie, koncerter og andre events.
Rishiban er en engageret og kompetent produktionsmedarbejder, som brænder for at levere kvalitets tv til seerne.
Ud over hans interesse for musik, arkitektur og kultur, arbejder Rishiban til dagligt med live events.
Lissi Bjerg
Har siden 2004 arbejdet for Folkekirkelig KommunikationsGruppe i Herning med bl.a. tv og radio.
Laver udsendelser om, hvad der pt foregår i kirker og sognehuse rundt om i Herning Nordre og Søndre provstier.
Det kan være foredrag, musik og portrætter af kirker, de folk der arbejder og kommer i kirken og de mange organisationer, som arbejder under folkekirken.
TV Foreningens Bestyrelse
Formand: Kirsten-Marie Hedeland 📍Midtjylland
Sekretær: René Sørensen 📍Midtjylland
Kassere: Henrik Kofoed 📍Vestjylland